Om os

Langeland Sammen er stiftet med en klar vision om at samle initiativet på Langeland og Strynø, hvor vi gennem sammenhold og sammenhængskraft kan skabe værdi gennem branding af Langeland i fællesskab. Det er ud fra devisen om, at vi sammen har bedre muligheder, når vi sammen tager fælles ansvar. 

Langeland Sammen skal være et samlingspunkt for borgerne, foreningerne, kunstnerne, erhvervslivet og ambassadørerne der ved at stå sammen kan styrke Langeland som brand. På tværs af medlemmerne skaber vi synergier, og med udgangspunkt i fælles midler implementerer vi de initiativer, som kan gøre Langeland og Strynø til et bedre sted at besøge, bo og drive forretning. 

Vi har fem strategiske fokusområder, inden for hvilke målsætningen er, at skabe nye, og løfte eksisterende, initiativer.

De fem områder er Gæstfrihed, Oplevelser, Handel, Borgerfællesskab og Uddannelse

Gæstfrihed:

  • Langeland skal have flere overnatningsmuligheder
  • Langeland skal have flere spisesteder af en vis standard

Oplevelser:

  • Langeland skal tilbyde flere konceptualiserede oplevelser
  • Langeland skal tilbyde flere oplevelsepakker

Handel:

  • Langeland skal tilbyde flere lokale råvarer
  • Langeland skal tilbyde flere lokalt forædlede fødevarer
  • Langeland skal tilbyde flere lokale produkter, herunder også kunst og kunsthåndværk

Borgerfællesskab

  • Langeland skal have flere institutioner og initiativer der understøtter fællesskabet

Uddannelse:

  • Langeland skal fokusere på erhvervsrettede uddannelser og tilbyde læreplads-garanti
  • Langeland skal være en destination for efteruddannelse

Tilmeld nyhedsbrev