Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kreativ workshop: Byg dit eget tøjdyr

april 7, 2023 @ 10:00 am - 1:00 pm

 

Forestil dig en Barbie med behårede ben, en bamse med hundehoved og kaninører eller en Actionman med blød buttet mave og en lang pjusket hale – det er Build-a-Bear hvor kun fantasien sætter grænser!

Kom og lav gamle og kedelige tøjdyr om til sjove og sære væsener.

Du får lov til at klippe arme og ben af, og sætte nye på fra et andet dyr og måske endda bsætte det sammen med andre ting – ligemeget hvad du finder på, så ender du med et nyt og spændende tøjdyr du kan tage med hjem.

Medbring gerne dit gamle tøjdyr og lav det om til et helt særligt væsen.

Workshoppen afholdes på Langelands Bibliotek, Langfredag d. 7. april fra 10-13.

Der kræves ingen tilmelding, og der vil være materialer og værktøj til fri afbenyttelse, så I møder bare op.

Workshoppen arrangeres af foreningen Langeland Sammen, og afholdes af billedkunstner Charlotte Bergmann Johansen, og henvender sig primært til børn fra 6 år og deres voksne, men er selvfølgelig åben for alle der har lyst til at arbejde med kreativitet.

Workshoppen har før – med stor succes – været afholdt på ARKEN Museum for Moderne Kunst og for 3-6 klasser på forskellige skoler rundt i landet. Materialerne er fra lokale genbrugsbutikker eller noget I selv tager med.

Formålet er at børn og voksne arbejder med kreativitet og håndværk, og får oplevet at skabe noget nyt og enestående ud fra genbrugsmaterialer.

Workshoppen er en del af Åben Langeland, og støttet af Langeland Kommune.

Charlotte Bergmann Johansen er en internationalt anerkendt kunstner, som du kan læse mere om her: https://charlottebergmannjohansen.dk/About

Detaljer

Dato:
april 7, 2023
Tidspunkt:
10:00 am - 1:00 pm

Sted

Langeland Bibliotek
Østerport 5
Rudkøbing, 5900